Som forældre ønsker vi det bedste for vores børn. Det er en helt naturlig del af det, at bringe et liv til verden. Vores instinkter ligger dybt i os, og pludseligt er dette lille forsvarsløse barn, det vigtigste i hele vores liv. Vi begynder at se verden på en helt ny måde, og barnet erstatter vores eget ego, som et udgangspunkt for beslutninger. Gode forældre er villige til at lave personlige ofringer, hvis det kommer deres børn til gode. Vi er rigtigt gode til at genkende de ting, der skaber en risiko for vores børn. Når vi opdager noget der er risikofyldt, så begynder vores hjerner helt automatisk at lede efter måder, at nedsætte eller fjerne den risiko på. Når vores børn når en alder, hvor de begynder at cykle, så er vi altså helt naturligt opmærksomme på de farer den aktivitet indebærer. Vi ser også hurtigt, at en cykelhjelm ville nedbringe risikoen for alvorlige skader ganske betydeligt. Derfor ønsker vi, at vores børn kører med cykelhjelm.
Vi tager os ofte bedre af andre, end vi tager os af os selv. Det gælder i særdeleshed, når det kommer til vores egne børn. Det er altså almindelig sund fornuft for os, at vores børn selvfølgeligt skal køre med cykelhjelm. De kunne jo komme alvorligt til skade, hvis de ikke har en hjelm på! Men hvad med dig selv? Kører du selv med voksen cykelhjelm? Du er jo ikke udødelig, bare fordi du er blevet voksen. Du er udsat for nøjagtigt den samme risiko, som dine børn er, hvis du kører rundt uden cykelhjelm. Den samme fornuft der gør, at du gerne vil have at dine børn kører med cykelhjelm, bør altså inspirere dig til at gøre det samme.
Problemet er specielt, at børn ofte lærer ved at imitere. Et barn lærer eksempelvis at tale, ved at kopiere de lyde, det hører forældrene lukke ud. Når de ser, at andre går rundt på to ben, så får de helt naturligt lyst til også at prøve kræfter med det. Det er sådan de lærer at gå. Børn er altså fra naturens side indrettet til at være imitatorer: de ser adfærd i andre mennesker, og prøver den selv af. Hvis de ser, at du kører rundt uden cykelhjelm, så vil de helt naturligt drives til at gøre det samme. Så er det lige meget hvor meget du siger, at en cykelhjelm er vigtig: hvis du ikke selv bruger en cykelhjelm, så gør dit barn det sandsynligvis heller ikke.
Hvis vi ønsker at få børn til at bruge cykelhjelme, så er vi altså nødt til også selv at bruge cykelhjelm hver gang vi cykler. Vi er nødt til at lede vores børn, ved selv at være gode eksempler. Det er den eneste måde, vi får børn til at bruge cykelhjelme på.
