Når man har boet længe i det samme hjem, så kan det godt begynde at blive en anelse kedeligt. Man skal selvfølgeligt føle sig godt tilpas i ens hjem, så det skal ikke være fyldt med overraskelser. Men en smule liv og nyskabelse ville nu være rart. Nu om dage lever rigtigt mange af os et rutine-præget liv, og det har da sine fordele. Men nå man har kørt den samme morgenrutine, haft det samme arbejde, og levet i det samme hjem i 10 år eller mere, så begynder det hele at føles lidt klaustrofobisk. Man føler næsten, at ens liv kører på autopilot, og at alting bare er forudsigeligt og kedeligt. Der skal være en balance imellem rutine og spænding: og for mig var der nul spænding at finde.
Mange forsøger at skabe et mere spændende indtryk, ved at flytte lidt rundt på møblerne, eller måske male væggene. Det gør dog sjældent særligt meget ved helhedsoplevelsen. Jeg forsøgte mig selv med disse mindre projekter, og oplevede ikke den store succes. Jeg kunne stadig genkende alting, og lod mig ligesom ikke ”snyde” af, at møblerne havde byttet plads, eller væggen havde farvet en nuance af hvid der var en anelse anderledes end før.
For virkeligt at forfriske ens hjem, er man nødt til at lave mærkbare forandringer. Det skal være sådan, at venner og bekendte der kommer forbi stopper op, og siger ”hold da op!” når de ser dit hjem. Når man laver små ændringer, så vil ens gæster faktisk ofte slet ikke lægge mærke til dem. De færreste af os holder styr på hvor møblerne helt nøjagtigt står, i andre menneskers hjem. Vi arbejder altså alene med helhedsindtrykket. Det samme sker hjemme hos os selv: vores hjerner ignorerer simpelthen de små ændringer. Det er derfor de ikke er nok til, at gøre livet mere spændende og farverigt.
For at skabe mærkbare forandringer i dit hjem, kan det godt betale sig, at kigge efter kontraster og modsætninger. Ved at gøre det modsatte af, hvordan tingene er lige nu, vil forandringen nemlig virkeligt sprænge i øjnene. Du kan eksempelvis bruge kalkmaling på væggene, så de får et helt nyt og anderledes udtryk. Det er ikke nok, at vælg en anden farve: væggen ligner stadig sig selv. Men med kalkmaling har væggen pludseligt en helt ny tekstur, og der er noget der fanger øjnene.
Hvis dine møbler lige nu er lavet af træ, så erstat dem med møbler lavet af metal eller lignende. Du kan også skifte betrækket. Ved at ombetrække dem til kontrast-farver, og eventuelt lege med mønstre, kan du skabe et nyt og spændende udtryk, uden at skulle investere i nye møbler.
Det er i sidste ende kun dig der kan vurdere, om en forandring er stor nok, til at være mærkbar. Du bør derfor bare gå i gang, og eksperimentere med tingene.