Der kan være mange grunde til, at man skal sælge sin bolig. Det kan være, at man har fundet sig en ny og bedre bolig og gerne vil sælge sin gamle. Det kan være, fordi man flytter til udlandet eller er blevet skilt. Et salg af en bolig er en omstændig proces, som involverer mange instanser. Der er lovgivning, der skal overholdes, og rapporter der skal udarbejdes. De fleste får en ejendomsmægler til hjælp, så de ikke står med alle paragrafferne alene.
Man kommer nok heller ikke udenom at skulle have fat i en byggesagkyndig. En byggesagkyndig kan hjælpe med udarbejdelse af de nødvendige rapporter, som kræves, for at boligsalget kan foregå på lovlig vis og skabe tryghed for både sælger og køber. Det giver tryghed i handelen at have en byggesagkyndig med på holdet til at vurdere den bolig, man vil sælge. Det er vigtigt, at alle i en handel med boliger er trygge og føler sig vel informeret om boligens tilstand.
Hvad skal vi have på plads?
Det er lovpligtigt i langt de fleste handler med boliger, at der udarbejdes energimærkning, ligesom et eltjek også er nødvendigt. Mange købere forlanger også en tilstandsrapport, før de vil skrive under på købskontrakten. Der er med andre ord mange ting, der skal på plads, som lige præcis en byggesagkyndig kan være behjælpelig med.
En byggesagkyndig er en uvildig ekspert, som kan hjælpe med at vurdere ejendommes tilstand og dermed fastlæggelse af pris. At alliere sig med en byggesagkyndig er altså en rigtig god idé. Det kan varmt anbefales at kontakte en byggesagkyndig online og aftale et besøg.
Styr på paragrafferne
Når alle rapporter ligger klar, og køber har gennemgået dem og givet det rigtige bud, så kan handelen gennemføres i fuld tryghed. Der er god mening i, at alle sten er vendt og samtlige hjørner belyst, inden underskrifterne sættes. En bolighandel, der går skævt, kan ende i et pinefuldt retsligt efterspil, som ingen dybest set er interesserede i. Udover at det er opslidende og ubehageligt for alle parter, så kan det også medføre omkostninger for sælger, hvis ikke alt er korrekt gennemført.